En som dig
Niels er en af de mange unge, der har haft ensomhed tæt inde på livet. Han er kommet ud af det, men det er der mange, der ikke gør, og det er problematisk, mener flere eksperter. Foto: Oliver Otte Okstrøm
Ind og ud af ensomheden
Efter en ulykke i familien endte Niels i et dybt hul af ensomhed. Og det er han ikke alene om. Undersøgelser viser, at flere og flere danske unge ofte føler sig ensomme i hverdagen, og det kan have både personlige og samfundsmæssige konsekvenser.
Af Simon Rune Knudsen og Oliver Otte Okstrøm
Inde i stuen sidder han alene uden andet selskab end de metaltunge toner fra Nirvana. Den selvdestruktive lyrik og de aggressive melodier hamrer imod ham, mens han stirrer stift på en flaske uåbnet Captain Morgan. Han skruer metalproppen af og tager den første af mange tåre. Den smager skarpt af billig, sød alkohol. Heldigvis er det lige meget, hvordan det smager. Faktisk er det hele lige meget.
Sådan følte Niels en aften for snart fire år siden. For med en far, der lige var kommet ud for et alvorligt uheld, anskuede han pludseligt livet på en helt anden måde. En måde, han ikke følte, han ikke kunne dele med sine venner. Og derfor udviklede den lettere depression, som fulgt med farens uheld, sig til en dyb følelse ensomhed, der varede ved i de tre pinefulde måneder, hvor ingen vidste, om Niels’ far skulle overleve, dø eller blive invalid.
- Den aften var en flugt fra virkeligheden og fra mig selv. For selvom jeg ikke tænkte på mig selv sådan, så var jeg ensom. Det var som om, jeg ikke havde fast grund under fødderne. Jeg snakkede godt nok med venner og familie om ulykken, men det hele føltes overfladisk og tomt. Jeg ville bare drikke mig fuld, så jeg ikke skulle tænke for meget på det hele, siger Niels.
Det var en ulykke i familien, der katalyserede Niels' ensomhed. Da han ramte bunden begyndte han blandt andet at drikke mere, og en enkelt aften tømte han en flaske rom helt alene.
Vi møder ham i hans rummelige lejlighed, hvor Playstationen kører, da vi kommer ind. Han er lige ved at klemme livet ud af en online-modstander i det nyeste FIFA. Han sætter spillet på pause, laver kaffe og beder os tage plads ved spisebordet.
- Det ændrede jo ingenting på min sindstilstand, at jeg sad og drak mig fuld dengang. Men jeg var bare så langt nede, at jeg ikke anede, hvad jeg ellers skulle gøre. Det var næsten som om, at de eneste, der forstod mig, var Kurt Cobain og Jim Morrison. Men de er nok ikke lige de mest positive forbilleder at have, siger Niels.
Niels er i dag 26 år, har færdiggjort en videregående uddannelse og er kommet ud på den anden side af sin ensomhed. han var 23 år, da ensomheden ramte. Han har valgt at være anonym, da hans historie er så personlig, at han frygter, at omverdenen vil se skævt til ham, hvis den kommer ud. Niels er ikke hans rigtige navn, men det navn, som vi har givet ham i denne sammenhæng.
Farligt for helbredet
Niels er langt fra den eneste unge dansker, der ofte føler sig uønsket alene i hverdagen. Ensomheden er nemlig ved at få et godt greb om det danske samfund som helhed, og især de unge og ældre er udsatte. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2013, der er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, føler 8,1 procent af de danske unge mellem 16 og 24 år sig ofte uønsket alene. Det er 0,8 procent mere end i 2010, da Statens Institut for Folkesundhed sidst lavede undersøgelsen.
Den Nationale Sundhedsprofil er en undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed laver hvert tredje år. Undersøgelsen måler på en række parametre og mere end 162.000 danskere medvirker i den. Når det gælder spørgsmålet om ensomhed, er de blevet spurgt: "Sker det nogensinde, at du er alene, når du har lyst til at være sammen med andre?". Andelen, der angives her, er dem, der har svaret "Ja, ofte."
Flere eksperter peger på at vores digitale liv og den måde, vores moderne hverdag fungerer på, er nogle af årsagerne til ensomhedens triumf. Det kan du læse mere om her.
Flere undersøgelser har desuden påvist en sammenhæng mellem dårligt helbred og ensomhed. Én af verdens førende forskere på det område er Louise Hawkley fra Chicago Universitet. Hun er seniorforsker, har en ph.d i psykologi, og fokuserer på ensomhed og social isolation.
- Ensomhed har en lang række psykologiske og fysiologiske effekter, der kan påvirke levealderen for dem, der lider af det. Følelsen kan blandt andet forstærke en depression, angst, svække vores kognitive evner og endda dæmpe vores selvkontrol og viljestyrke. Desuden påvirker det vores søvnkvalitet og kan have en effekt på vores blodtryk, siger Louise Hawkley.
Et voksende problem
Ligesom Den Nationale Sundhedsprofil 2013 tegner en anden undersøgelse, Skolebørnsundersøgelsen 2014, også et billede af, at flere og flere unge føler sig ensomme. Her drejer det sig dog ikke om de 16 til 24-årige, men de børn og unge, der går i folkeskole. Her er det eleverne i de ældre klasser, og især pigerne, der ofte føler sig ensomme i hverdagen.
Undersøgelsen er lavet på baggrund af en kort version af den anerkendte UCLA Loneliness Scale, der er en hyppigt anvendt skala, der måler graden af ensomhed hos den enkelte. Den adskiller sig fra enkeltspørgsmålet om ensomhed ved ikke at spørge direkte til ensomhed, men i stedet at spørge til aspekter heraf.
Skolebørnsundersøgelsen har siden 1988 målt ensomheden blandt de danske skolebørn, og kigger man tilbage, ser man en klar stigning i tallene. Fra at én procent af de 15-årige drenge følte sig ensomme i 1988, føler fem procent af de 15-årige sig ofte ensomme i dag. For pigerne er stigningen også markant. Fra at seks procent af de 15- årige piger angav at føle sig ensomme i 1988, er andelen steget til tolv procent i 2014.
Skolebørnsundersøgelsen 2014 viser, at det især er pigerne i folkeskolens afgangsklasser, der ofte føler sig ensomme i hverdagen. Ensomheden er også stigende blandt drengene, men ikke i nær så højt tempo.
Niels’ tidlige møde med ensomheden er altså ikke et særtilfælde blandt danske unge. Og ifølge Louise Hawkley er den situation, som Niels befandt sig i, et godt eksempel på, hvordan et ungt menneske kan ende i ensomhed.
- Det er almindeligt, at folk kan få en følelse af ensomhed, hvis de ikke føler sig forbundet med andre. Især når de er unge og endnu ikke er så etablerede i tilværelsen. Men noget, der kan skabe en dyb følelse af ensomhed, er, hvis man føler, at man mangler flere eller bare én nær relation, siger Louise Hawkley.
Blev voksen på én dag
Og det er, hvad der skete for Niels. Efter sin fars ulykke skulle han fra den ene dag til den anden finde sig til rette i et liv, hvor han pludselig skulle være voksen. Et liv, som han vidste ikke, om hans far, som han selv betegner som sin rollemodel og sjæleven, ville være en del af. Og det var den tanke, der fik det hele til at ramle for ham.
-Det var en helt enorm omvæltning. På gymnasiet var jeg eksempelvis ikke den, der holdt sig tilbage, når der skulle grines, og nok heller ikke den, der tog det hele alt for alvorligt. Efter ulykken var der ikke længere plads til den slags sjov og ballade. Nu var jeg den voksne - også rent familiemæssigt. Jeg er meget bundet til min familie generelt, og uden min far ville alt være anderledes der, forklarer Niels.
Følelsen af isolation og ensomhed fik ekstra kraft, når Niels tog i byen. Her handlede det ikke længere om at have det sjovt. Der skulle bare drikkes, så han for en stund kunne dulme de negative følelser. Og når han havde fri fra skole i hverdagen, var det direkte hjem alene, og her begyndte ensomheden også langsomt at krybe ind.
- Men jeg kunne ikke gøre andet. Det var bare så svært at se sig selv sammen med jævnaldrende, der ikke var ved at gennemgå det samme som mig. Jeg kunne kun se, at de opførte sig som om, det hele stadig bare var fest og farver, og det var det jo ikke for mig, siger Niels.
Føler sig som fiaskoer
En af dem, der har specialiseret sig i danske unges ensomhed, er antropolog Marie Nybo. Hun arbejder til dagligt i Psykiatrifonden og har fulgt ensomhedens udvikling i Danmark tæt de seneste år. Hun forstår godt, at tallet for unges ensomhed er stigende og peger på den måde, de unge hele tiden sammenligner dem selv med andre, som en del af problemet.
- De unge har en oplevelse af, at de er forkerte og anderledes, fordi alle andre unge fremstår som om, de har et perfekt ungdomsliv. De har venner, som de har ting at lave sammen med. Som de deler alt med. De kommer fra trygge kernefamilier, og de har et velfungerende familieliv. Det skaber en stor kontrast til den følelse, den enkelte unge har, siger Marie Nybo og fortsætter:
- Det er problematisk, for de unge kommer til at føle sig som fiaskoer, når de ikke kan leve op til de glansbilleder, de møder. De kan få lavt selvværd, hvilket i værste tilfælde kan resultere i, at de isolerer sig endnu mere, siger Marie Nybo.
Ifølge Louise Hawkley fra Chicago Universitet er det vigtigt, at man modarbejder, at ensomheden får lov til at vokse. For det er først, når den får rigtig fast i et individ, at den bliver farlig.
- Jo længere en person er ensom, jo alvorligere kan konsekvenserne af ensomheden være. Der er også en sammenhæng mellem, hvornår i livet man oplever ensomheden og hvilke konsekvenser, den kan have. Meget tyder for eksempel på, at hvis man oplever ensomhed i barndommen, er der en stor sandsynlighed for, at man også vil opleve det i alvorligere grad i voksenlivet, siger Louise Hawkley.
Marie Nybo arbejder i Psykiatrifonden og er i hverdagen i kontakt med unge, der føler sig ensomme. Hun peger på, at ensomheden godt kan have konsekvenser for samfundet, da ensomheden kan påvirke den enkeltes liv så meget, at de falder fra deres uddannelse eller får svært ved at være sammen med andre.
De konsekvenser, der er forbundet med ensomhed, er ifølge Marie Nybo så alvorlige, at man godt kan betragte dem som problematiske for samfundet.
- For eksempel kan ensomheden lede til, at de unge opgiver uddannelse, får faglige vanskeligheder og forringet livskvalitet samt svært med at indgå i sociale fællesskaber. Det er jo ting, som har store samfundsmæssige konsekvenser, så det er vigtigt at huske, at ensomhed ikke kun er et personligt problem, siger Marie Nybo.
Flere organisationer og andre andre aktører er også ved at få øjnene op for, at ensomhed er et problem, der bør tages hånd om samfundsmæssigt. Blandt andet er Røde Kors, Ældre Sagen, Ventilen, Mary Fonden og mere end 40 andre organisationer gået sammen i Folkebevægelsen Mod Ensomhed, som vil halvere ensomheden i Danmark inden 2020. Læs mere om den her.
Spørgsmålene tog overhånd
For Niels kulminerede det hele en aften, hvor han var til koncert med nogle venner. Siden ulykken var spørgsmålene til farens tilstand, som ofte havde en karakter af, at folk ikke helt havde forstået, hvor alvorlig situationen var, haglet ned over Niels’, og på et tidspunkt fik han nok.
- Jeg mødte en person ude på et toilet, der spurgte om det samme, som jeg var blevet spurgt om hundrede gange før, og så slog det bare klik for mig. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor folk ikke vidste bedre. Hvorfor de ikke kunne forstå, hvor fucked up det hele var, forklarer Niels.
Niels mistede besindelsen og hamrede sin hånd ind en papirholder på toilettet, før han stormede ind til koncerten for at drikke sig fuld.
Ifølge Marie Nybo er det dog ikke nemt for de omkringstående, når en ven eller et familiemedlem begynder at føle sig ensom.
- Det vigtigste er nok, at man skal ikke være bange for ensomheden, selvom den kan være et tabu. Vi skal turde tage fat i det, og man skal huske, at man ikke er "forkert", fordi man er ensom. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvis vi skal ensomheden til livs, siger Marie Nybo.
Fandt selv vejen ud
Efter tre måneder, hvor ensomhed, depression og negative tanker havde kontrollen over Niels’ liv, begyndte han at ændre på sin adfærd. Det skete efter, at han søgte hjælp - dog ikke hos en psykolog. Der skulle noget helt andet til. En selvhjælpsbog af en amerikansk motivator fik sat skub i processen ud af ensomheden.
- Jeg skulle bare ikke til psykolog. Det ville betyde, at jeg på en måde var syg, og det var jeg ikke. Der skete først rigtigt noget, da jeg blev anbefalet en bog. Det lærte mig at åbne op og viste mig vejen ud. Det lyder jo helt skørt, men det virkede virkelig at jeg prøvede at meditere. Det gav mig ro på, siger Niels.
Niels kunne på egen hånd finde vej ud af ensomheden. Men det er ikke alle, der er i stand til det. Marie Nybo fra Psykiatrifonden understreger, at det er vigtigt, at ensomhed ikke bliver tabu, hvis vi skal den til livs.
I dag er faren også mere eller mindre sig selv igen, men knap så mobil som tidligere. Alligevel lykkedes det for Niels og sin far at arrangere en tur til udlandet sidste år, hvor de skulle se Formel 1 sammen.
- Det var helt fantastisk. Jeg sad på et tidspunkt og tudede over, at det kunne lade sig gøre, efter det vi havde været igennem. Min far sagde bare, at jeg skulle stoppe med det vræleri. Når jeg ser tilbage på det hele nu, så kan jeg godt se, at jeg nok var lidt af en drengerøv op til. Den udvikling, jeg gik igennem, betød, at jeg blev voksen, siger han.
Niels vender sig for at kigge ud mod regnen, der klasker mod ruden. Det er elendigt vejr udenfor, men der skal mere til at få ham ned nu om dage. Så i stedet for at åbne en flaske rom, finder han sin kop kaffe og tager en stor slurk. Han smiler, mens hans øjne flakker over mod Playstationen. Det er vist ved at være på tide at få tændt op i den igen.
