En som dig
Torben Bechmann Jensen, der er lektor i psykologi på KU, ser nogle sammenhænge mellem den stigende ensomhed og den måde, vi som samfund prioriterer den fysiologiske sundhed.
Ensomhed udstilles på sociale medier
Der mangler seriøs forskning i sammenhængen mellem unges brug af sociale medier, og den stigende ensomhed, mener seniorrådgiver hos Red Barnet. Forherligelsen af konkurrence smitter af på de unge, som måler deres værd på digitale ‘likes’.
Af Martin Bernth
Det er ingen hemmelighed, at danske teenagere spenderer enorme mængder af deres fritid med at klikke rundt på de sociale medier, hvor de med en høj grad af detaljer deler ud af deres sociale liv.
Men oplevelsen af de sociale medier er ikke lige rar for alle, og en voksende del af de unge logger dagligt på Twitter, Instagram og Facebook i et desperat håb om, at deres klassekammerater endelig har syntes godt om eller kommenteret på deres profiler.
Ifølge den nyligt offentliggjorte Skolebørnsundersøgelse fra 2014 har andelen af ensomme unge nemlig ikke været større siden den tilbagevendende undersøgelse begyndte at spørge de unge om ensomhed tilbage i 1988.
Lidt over seks procent af alle drenge i 13-15-årsalderen og ti procent af alle pigerne i samme aldersgruppe angiver, at de ofte eller meget ofte føler sig ensomme.
Sociale medier er ikke uden skyld
Der er ingen tvivl om, at det store tidsforbrug på sociale tjenester påvirker de unge, men der mangler forskning i, hvilken rolle de spiller for ungdommens stigende ensomhed, mener Marianne Pihl, der er seniorrådgiver i børns digitale liv hos Red Barnet.
“Vi snakker alle sammen om det og har måske nogle fornemmelser, men det der med virkelig at undersøge det, ville være rigtig spændende. Det er ikke til at sige, om sociale medier er godt eller skidt, men det interessante kunne være at undersøge, hvad der er godt og skidt ved dem,” siger hun.
Hun opfatter sociale medier som et tveægget sværd for sårbare unge, som allerede i den fysiske skolegård skal kæmpe for at blive set og hørt af sine klassekammerater. Selvom det for nogle er en gave at have muligheden for at opbygge venskaber inden for teenageværelsets fire trygge vægge, kan Instagram og Facebook for andre være et brutalt udstillingsvindue.
“Nogle sårbare unge reagerer ved at forsøge at efterligne ‘Jonatans’ populære statusopdatering, og når de slet ikke får den samme respons, oplever vi, at nogle unge helt vælger Facebook fra. Det er bare heller ikke en løsning, for så er du først helt ude af fællesskabet,” siger Marianne Pihl.
Sociale medier er ikke uden skyld
Der er ingen tvivl om, at det store tidsforbrug på sociale tjenester påvirker de unge, men der mangler forskning i, hvilken rolle de spiller for ungdommens stigende ensomhed, mener Marianne Pihl, der er seniorrådgiver i børns digitale liv hos Red Barnet.
“Vi snakker alle sammen om det og har måske nogle fornemmelser, men det der med virkelig at undersøge det, ville være rigtig spændende. Det er ikke til at sige, om sociale medier er godt eller skidt, men det interessante kunne være at undersøge, hvad der er godt og skidt ved dem,” siger hun.
Hun opfatter sociale medier som et tveægget sværd for sårbare unge, som allerede i den fysiske skolegård skal kæmpe for at blive set og hørt af sine klassekammerater. Selvom det for nogle er en gave at have muligheden for at opbygge
Frivillige i foreningen Ventilen for ensomme unge planlægger aftenens møde en halv time før, de unge kommer. Ventilen har de seneste år oplevet en stigende interesse fra unge, der har brug for et sikkert forum, hvor de kan snakke om deres ensomhed.
venskaber inden for teenageværelsets fire trygge vægge, kan Instagram og Facebook for andre være et brutalt udstillingsvindue.
“Nogle sårbare unge reagerer ved at forsøge at efterligne ‘Jonatans’ populære statusopdatering, og når de slet ikke får den samme respons, oplever vi, at nogle unge helt vælger Facebook fra. Det er bare heller ikke en løsning, for så er du først helt ude af fællesskabet,” siger Marianne Pihl.
Vi bruger hinanden til at få succes
Spørger man Torben Bechmann Jensen, ph.d. og lektor i psykologi ved Københavns Universitet, er ensomhedsproblemet strukturelt og betinget af det moderne samfunds fiksering på succes og forherligelse af konkurrence.
“Vi fremhæver i højere grad forskellene på hinanden frem for lighederne. Det gør vi - selvfølgelig - fordi kravene er, at vi skal være succeser hver især; det handler om at fremme netop mine interesser, så jeg kommer derhen, hvor jeg gerne vil og dermed får succes,” siger han og fortsætter:
“Vi er kommet til at opfatte hinanden - ikke som mål - men som midler henimod et mål. På den måde shopper vi i langt højere grad mennesker ud fra, om de kan bruges til at fremme vores vej til succes. De mennesker, der ikke ser ud til at kunne bruges, bliver hurtigt valgt fra,” lyder det fra Torben Bechmann Jensen.
Og de barske konkurrencevilkår gælder især i de unges arena, hvor de sociale medier har gjort det nemmere end nogensinde at måle sig op mod sine ligesindede.
“Jo yngre en generation, man tilhører, jo større ‘risiko’ er der for, at de mennesker, man er venner med, har denne tankegang, fordi unge ikke på samme måde som den ældre generation har en erindring om, at det nogensinde har været anderledes,” siger Torben Bechmann Jensen.
Samme problemer i udlandet
Kigger man mod udlandet bekræfter flere amerikanske studier, at ensomhedsproblemet synes at være generelt stigende i vores del af verden, og budene på, hvad der driver stigningen er mange, men et fremherskende synspunkt synes at være, at sociale medier skaber mere elendighed, end de gør godt.
Europa Kommissionen har gennem det store fælleseuropæiske studie ‘EU kids online’ forsøgt at finde internationale fællestræk i børns trivsel på nettet.
“Men lige præcis ensomhed er der ikke stillet nogen spørgsmål om i den undersøgelse. Problemet med at sammenligne nationale undersøgelser er, at dataene ikke kan bruges, hvis spørgsmålene har bare en lidt forskellig ordlyd eller en lidt anden målgruppe,” forklarer Marianne Pihl.
Hun efterspørger derfor internationale såvel som nationale undersøgelser af de sociale mediers indvirkning på unge menneskers problemer med ensomhed. Torben Bechmann Jensen kalder i stedet til en omlægning i den politiske kurs, så den mentale sundhed fremmes.
“Vi producerer alle sammen hele tiden muligheden for mere ensomhed med vores konkurrenceprægede adfærd. Vi skal tage vores vaner op til overvejelse, og måske skrue lidt ned for ambitionerne på det fysiologiske område og i stedet arbejde for en bedre sociologisk sundhed,” siger Torben Bechmann Jensen.