De sociale medier udfordrer lovgivningen

Advokat Lasse A. Søndergaard Christensen er nok én af de jurister i Danmark, der har været tættest på en stor shitstorm. Han var nemlig manden, der sørgede for, at Jensens Bøfhus fik ret i en varemærkesag mod en konkurrerende restaurant. Den afgørelse udløste en reaktion på de sociale medier, ingen havde forudset.

De sociale medier undergraver retssystemet

I takt med at de sociale medier får en større og større rolle i vores samfund, står det ifølge eksperter klart, at vores retssystem ikke kan imødekomme de juridiske udfordringer, den digitale verden introducerer.

Tekst: Simon Rune Knudsen, foto: Simon Rune Knudsen

Det burde have været en enkelt sag, da Jensens Bøfhus i efteråret ville beskytte sit brand mod en konkurrent, der hed Jensens Fiskerestaurant. Og det var det sådan set også – i hvert fald i traditionel, juridisk forstand. For Højesteret slog nemlig i september fast, at den landsdækkende restaurantkæde Jensens Bøfhus havde rettighederne til varemærket ”Jensens” i spisestedssammenhæng. Problemet var bare, at sagen ikke sluttede med Højesterets dom. Det var snarere der, den begyndte.

- Det var egentlig ikke en særlig interessant sag, men mere en principiel, varemærkeretslig afgørelse. Derfor var vi slet ikke forberedte på den storm, som Jensens Bøfhus røg ud i efterfølgende, siger Lasse A. Søndergaard Christensen, der er advokat og repræsenterede Jensens Bøfhus i sagen.

Få timer efter at Højesteret havde afsagt dom begyndte folkestemningen på de sociale medier at blive sur. På Twitter og i særdeleshed Facebook begynde almindelige danskere at mobilisere sig mod Jensens Bøfhus. De mente, at den store, magtfulde kæde havde trynet den lille, nordjyske fiskerestaurant.

Dømt uden om domstolen

I løbet af den følgende uge blev Jensens Bøfhus midtpunktet i en af de største shitstorms, vi har oplevet i Danmark. Over 200.000 danskere trykkede synes godt om gruppen ”Boykot Jensens Bøfhus”, som blev oprettet af en privatperson, der blev skrevet flere hundrede artikler om sagen, og både Jensens Bøfhus og Jensens Fiskerestaurants ejere måtte deltage i livedebatter og interviews.

Da shitstormen mod Jensens Bøfhus var på sit højeste, havde mere end 200.000 danskere liket gruppen "Boykot Jensens Bøfhus", og det fik store økonomiske konsekvenser for restaurantkæden. Her ser vi gruppen i slutningen af stormen - da dens medlemmer er begyndt at forlade den igen.

- Da det var på det højeste, var der mere end 1000 mennesker, der tilsluttede sig boykot-gruppen på Facebook i timen. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og vi havde slet ikke planlagt, hvad vi skulle gøre, hvis vi røg ud i sådan en situation, siger Lasse Christensen og fortsætter:

- Det var virkelig en mærkelig oplevelse. For som advokat er Højesteret jo den endelige garant for, at noget er, som loven siger, det skal være, så det var vildt at opleve, hvordan både folket og medierne tilsidesatte den afgørelse med deres egen, mere effektfulde dom.

Læs mere om, hvordan medierne reagerer, når en shitstorm raser.

Den digitale verden udfordrer

Den hårde modvind, som Jensens Bøfhus kom ud i, drev mediemæssigt over forholdsvis hurtigt. Alligevel endte sagen med at have store økonomiske konsekvenser for virksomheden. Faktisk, skulle der gå seks måneder, før kæden omsatte på det niveau, den gjorde, inden stormen ramte.

- Det var virkelig barsk, at det kunne ende med at have så store konsekvenser. Det har gjort, at vi som advokater er blevet nødt til at omstille os til en ny situation, hvor man bliver nødt til at overveje konsekvenserne af at få ret i en sag, inden man tager den op, siger Lasse Christensen.

At de sociale medier og resten af den digitale verden påvirker vores retspraksis, står ifølge Jøren Ullits Olai Nielsen klart. Han er jurist og forsker i retsregler for nye medier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Der er en række områder, hvor vores retssystem og det regelsæt, der gælder på internettet, deriblandt de sociale medier, kommer i konflikt. Blandt andet er medieansvarloven og persondateloven uddatterede i forhold til de sociale medier, siger han.

Lovgivningen halter

Det skyldes, at alle, der for eksempel tweeter – eller blot retweeter - på Twitter eller slår et opslag op på Facebook, ifølge den nuværende lovgivning kan betegnes som et medie, og de bliver derfor omfattet af medieansvarsloven.

- Det er problematisk, for omfattes man af den, så omfattes man ikke af persondataloven, der skal beskytte vores digitale identitet. Man får pludselig lov til at behandle andres digitale, personlige oplysninger, og på den måde risikerer vi, at vi mister kontrollen over vores digitale jeg, fordi lovgivningen halter efter, siger Jøren Ullits Olai Nielsen.

Også Lasse Christensen mener, at vores lovgivning kunne trænge til en opstramning, når det kommer til de juridiske aspekter, de sociale medier er i berøring med.

- Det holder ikke i længden, at vi advokater skal overveje, om det er værd at køre en sag, da det kan have konsekvenser at vinde, fordi de sociale medier kan dømme hårdere end vores retssystem, siger han og fortsætter:

- Som det er nu, må vi tage højde for hvor meget 'goodwill' vores klient har i offentligheden, før vi afgør, om vi skal køre en sag. Det er meget problematisk, for det vil få systemet til at skride, hvis vi skal ændre forholdene for den enkelte virksomhed eller person, bare fordi denne går ind under dem 'folk elsker at hade'.

Det hele skete lidt bagvendt i Jensens Bøfhus-sagen. Her blev Højesterets dom, der egentlig burde varsle sagens afslutning, en katalysator for en større mediemæssig storm, der voksede eksplosivt i ugen efter domsafsigelsen. Kilde: Notified, grafik: Bjørn Larsen

Folkedomstolen er ikke noget nyt

Spørgsmålet er, om problematikken omkring at blive dømt i folkets øjne egentlig er ny eller blot mere synlig på grund af de sociale medier. For har pøblen ikke altid kunnet samle sig – ved blandt andet demonstrationer eller igennem pressen – og fælde deres egen dom? Det mener Jøren Ullits Olai Nielsen:

- Det er klart, at det er blevet nemmere at råbe op og få opmærksomhed efter de sociale medier, men det er svært at vide, om det har en reel konsekvens for vores retssystem. For man må jo mene, hvad man vil, og det er i hvert fald ikke noget nyt, at vi dømmer hinanden uden om loven.

Ifølge ham er det mere spørgsmålet om, hvordan og hvorfor man på de sociale medier dømmer anderledes end retssystemet, der er interessant.

-Det bliver problematisk, når man skriver krænkende eller har en selvisk interesse i at krænke eller dømme som en del af en shitstorm. Hvis man for eksempel er en del af en konkurrende bøfrestaurant og bevidst forsøger at få Jensens Bøfhus ned med nakken, bryder man loven, siger Jøren Ullits Olai Nielsen.

Udviklingen sker for hurtigt

Uheldigvis er det meget svært, hvis ikke nærmest umuligt, at holde styr på alle de krænkende kommentarer, videoer og grupper, der findes på de sociale medier. For de er, sammen med problematikkerne omkring medieansvarsloven, persondataloven og folkets domstol på de sociale medier, blot nogle af de juridiske udfordringer, der kommer i kølvandet på vores mere og mere digitale dagligdag.

- Desværre foregår den digitale udvikling så hurtigt, at vi simpelthen ikke kan følge med lovgivningsmæssigt. Man kan lovgive om én ting, men så er der tre andre problematikker, der dukker op, siger Jøren Ullits Olai Nielsen.

Der er dog på ét punkt, at Lasse Christensen mener, at man bør få lovgivet. Og det er i forhold til dømmeriet på de sociale medier.

- Ved juridiske afgørelser, der har potentiale til at skabe røre på de sociale medier, burde man tage fat i problematikken fra domstolenes side. Her kunne man med fordel træde lidt mere ud på scenen og igennem en særlig ansat forklare sagen og grundlaget for afgørelsen for offentligheden. Så har folket har noget mere håndgribeligt at bedømme ud fra, når de selv skal danne sig et indtryk, siger Lasse Christensen.