Tekst: Oliver Okstrøm og Pelle Lundberg Jørgensen, foto: Oliver Okstrøm

 

Hvis en shitstorm skal tage fart, så er det afgørende for dens styrke, at et af de større danske medier tager fat i den. Det er ikke unormalt, at man som bruger på de sociale medier selv først opfatter, at en shitstorm er i gang, men stormen spredes langt hurtigere, når de store medier deler videre på Facebook og andre sociale medier. Her er det blandt andet tabloid-medierne BT og Ekstra Bladet, der går forrest og er først med historierne.

 

At de er med til at puste til gløderne i en negativ historie er ikke noget, som BT og Ekstra Bladet er bange for, når de ser en opdatering på Facebook tage fart.

 

Det har senest været et eksempel ved de dyrekort, som man kan få med, når man køber ind ved Føtex. Det skabte stort postyr, da folk ikke kunne få dem alle, uanset hvor meget de købte ind. Den debat fik blandt andet Ekstra Bladet øje på, skrev om det, og skabte endnu større opmærksomhed på det.

 

Socialmedia-redaktør på Ekstra Bladet Philip Thomsen forklarer, at det er en naturlig ting for dem at gøre, når det sker.

 

- Det er talk-of-the-town. Der vil vi jo også gerne være med og skrive om det, der optager folk. Så selvfølgelig er det interessant, når der er noget, der er kæmpestort på de sociale medier. Der går vi ind i de historier og kigger på, om det er en god historie. Og i forhold til dyrekortene, så var det jo en helt oplagt god historie, som vi også har haft god trafik på, siger Philip Thomsen.

 

Hos BT er holdningen hos deres socialmedia-redaktør Signe Kammersgaard den samme. Her handler det hver dag på redaktionen om, at man skal have de nære historier frem.

 

- Det er de samme nyhedskriterier, vi følger nu, som vi fulgte for ti år siden. Vi behandler det selvfølgelig mere tabloidt end mange andre, da vi godt kan lide de menneskelige historier. Dem vil vi gerne afdække. Alle kan forholde sig til at blive behandlet dårligt, og nu er de bare til skue for alle på de sociale medier, forklarer Signe Kammersgaard og fortsætter:

 

- Det er dog blevet anderledes i dag for os. Alle har deres egen platform nu, så nu går det hurtigere, når en historie skal ud for os. Før råbte man måske bare af tv'et, hvis man var utilfreds med det, man så, men i dag kommer det ud på de sociale medier, hvor det kan blive til en historie for os. Derfor er det blevet en ny tid, hvor historierne kan ligge og vente på Facebook, siger hun.

 

Ekspert: Ingen forskel om historien er fra Facebook

Men selvom det kan være fristende for medierne at være først til formidle den negative stemning, der opstår på de sociale medier under en shitstorm, så er det vigtigt, at medierne passer godt på med, hvad de spreder. Det fortæller Vibeke Borberg, der er forskningschef i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

 

- Det er klart, at de skal skrive om det, der foregår. Det er ligegyldigt, om det stammer fra Facebook, Syrien eller Folketinget. Der skal jo skrives om det, hvis historien er god nok. Men det er vigtigt, at medierne gør deres hjemmearbejde rigtigt med alle slags historier, siger Vibeke Borberg.

 

Det kan få store konsekvenser for medierne, hvis de følger op med historier om en shitstorm, der til sidst viser sig at være opstået på et fejlagtigt grundlag. Så kan de nemlig blive idømt erstatningsansvar.

 

- Den grundige research skal være der. Det er jo sådan, at medierne er omfattet medieansvarsloven, og derfor er det dem, det falder tilbage på, hvis de formidler en historie videre fra de sociale medier, som skader et firma eller en person, der ikke er hold i. Det er paragraf 1 i Medieansvarsloven, at det, man skriver, er korrekt information, og hvis den ikke er opfyldt, så kan de blive idømt erstatningsansvar, siger Vibeke Borberg.

 

Det er også noget, man er opmærksom på hos både Ekstra Bladet og BT.

 

- Vi efterprøver altid vores historier, uanset hvor de kommer fra, så der er sikkerhed for, at der er hold i det, som vi lægger ud. Derfor hører vi også altid dem, der bliver anklaget for at være på den sikre side. Det er sådan, vi altid gør, uanset hvor historien kommer fra, siger BT’s Signe Kammersgaard.

 

Skal være hurtige i kapløbet

Samme forklaring kommer fra Ekstra Bladet. Det er dog helt klart en ny type historier, som kommer ind, hvor der skal løbes noget hurtigere på redaktionerne, når Facebook begynder at boble af vrede over et eller andet. Det siger Philip Thomsen.

 

- Ofte har en shitstorm en meget kort levetid – i hvert fald hos os - og det er også derfor, det gælder om at komme hurtigt ind i kapløbet, hvorfor vi også overvåger hinanden, og så kommer til at ligne hinanden og køre samme historier. Ingen vil gå glip af historierne fra de sociale medier, lyder det fra Ekstra Bladets redaktør.

 

Her bemærker Vibeke Borberg, at der kan være et problem, når det er et andet medie, der har startet en historie, som har udviklet sig til en shitstorm. For eksempel som man så det ved historien om teleselskabet 3, der blev beskyldt for at være i skattely.

 

- Når det sker, så er der et kæmpe problem, fordi nogle medier ikke gør deres research godt nok og ikke forstår den kompleksitet, der er i historien om, hvorfor 3 betaler skat på en anden måde. Det er faktisk det største problem, når det er et medie og ikke en privat bruger, der sætter noget i gang, for man tænker som regel, at et medie selvfølgelig siger sandheden, mens man må være mere på vagt overfor, hvad en enkeltperson fortæller, siger Borberg.

 

Der er dog ingenting, der lægger op til, at man ellers skulle være i problemer rent etisk med historier taget fra Facebook, så længe der er lavet den rigtige research. For så vil den person, det går ud over ikke kunne føle sig uretfærdigt behandlet, lyder det fra medieret-eksperten.