Folkedomstolen Facebook
Umiddelbart kan det være svært at se, at der er noget mønster bag, hvordan og hvorfor en shitstorm opstår. Men ifølge socialmedia-ekspert Thomas Bigum kan man faktisk pege på nogle meget specifikke ting, der går igen i de store shitstorms. Sagen skal nemlig spille på følelser, nogle medier skal tage den op, og det oprindelige indlæg skal være velformuleret og ladet.
Shitstormen under lup: sådan skabes den perfekte storm
Facebook og Twitter har millioner af danske brugere, og det betyder en høj frekvens af indlæg og statusopdateringer, der som regel hurtigt er glemt igen. Men af og til sker det, at en opdatering samler så meget med- eller modvind, at den ender ud i det, vi har lært at kende som en shitstorm. Men hvad skal der egentlig til, for at en historie kan udvikle sig så dramatisk?
Tekst: Oliver Otte Okstrøm og Pelle Lundberg Jørgensen, grafik: Pelle Lundberg Jørgensen
Kort efter angrebet på Krudttønden skrev komiker Sebastian Dorset en joke på Twitter. Han skrev: ” Den mest poetiske udgang ville være at den feje gerningsmand blev fanget af 25 bøsser i Ørstedsparken og misbrugt inden han blev afleveret.” Og så var fundamentet for en shitstorm lagt.
- Folk kunne ikke ignorere det. Der var mange, der følte, at de havde et krav på at få en undskyldning. Det var ret tydeligt, at der var startet en sneboldeffekt, hvor folk delte mit tweet på diverse webfora, gjorde hinanden foragede og delte opslaget videre, siger Sebastian Dorset.
Netop sneboldeffekten og folks forargelse er to ingredienser, der hører hjemme i en klassisk shitstorm, forklarer ekspert i sociale medier, Thomas Bigum:
- Når man har fået skubbet til folks følelser, begynder domino-effekten, og man vil opleve, at der begynder at blive lagt pres på virksomheden fra forbrugerne. Det er også her, de traditionelle medier kommer på banen og giver ekstra vand på møllen, men det er lige så meget alle andre ‘normale’ brugere på de sociale medier, der sætter skub i maskineriet, inden mediehusene begynder at rykke, forklarer Thomas Bigum.
Thomas Bigum forklarer her nogle af grundene til, hvorfor vi shitstormer på de sociale medier.
”Medierne citerer mere end de behandler”
Der blev hurtigt skabt en konsensus på de sociale medier om, at Sebastian Dorset var en usmagelig homofob. I den forbindelse oplevede han, at medierne skrev om historien, men kun ved at gengive hans tweet og de mange sure kommentarer.
- De her historier fra de sociale medier bliver jo bare taget og skrevet direkte over. Der bliver i hvert fald ikke tilknyttet en analytiker. Jeg havde på det her tidspunkt skrevet omkring 4800 tweets, men så tog folk denne ene opdatering og fik en holdning til mig ud fra kun den. Det skræmte mig lidt, siger Sebastian Dorset.
Og til trods for at vittigheden kun var tiltænkt twitter, blev historien hurtigt bragt over på Facebook, hvor det ifølge Thomas Bigum i sådanne tilfælde altid vil bredde sig som en steppebrand, når først interessen er der.
- Når det sker, så er det algoritmerne i Facebook, der sørger for, at det opslag, som ”patient zero” har sendt ud, kommer videre ud til folk. Selv ved likes eller kommentarer kommer de videre ud, og så falder dominobrikker lynhurtigt. Og folkestemningen er grundlagt, siger Thomas Bigum .
Vi har alle et vippepunkt
Thomas Bigum forklarer, at det først og fremmest er vores følelser, der afgør, om vi tager del i en shitstorm. Han mener, at når vi logger på Facebook, er vi som udgangspunkt neutrale, men dog påvirkelige hvis der er et emotionelt vippepunkt i det, der bliver skrevet.
- Det er dét, der kan ske, når en bruger eksempelvis bliver vred over, at en ældre mand ikke kunne få lov til at få pakket blomster ind hos en blomsterbutik i København. Selvom han endda spurgte, om han kunne købe noget af det papir, som lå ved disken. På trods af at netop den blomsterhandel ikke pakker blomster ind, og den er kendt for ikke at gøre det, forklarer han.
Han siger, at det ikke er så vigtigt, hvilken følelse der er i opslaget. Formidlingen er derimod det centrale. Det kræver noget særligt at trænge igennem den støj, der er på de sociale medier. Det kan gøres ved at skrive specielt malerisk, appellere til følelser eller, som i Sebastian Dorsets tilfælde, behandle flere følsomme emner i samme tweet, der endda blev formuleret som en joke.
Her fortæller Thomas Bigum om, hvordan det modsatte af en shitstorm, en såkaldt lovestorm, kan opstå.
Shitstorme – fordi vi kan
Sebastian Dorset tror, det var nogle få forargerede følgere på Twitter, der delte hans opslag med andre ligesindede og på den måde plantede et frø i shitstormen. Han kunne bare se til, mens historien voksede, og han måtte selv sideløbende gøre en stor indsats for at forklare sit tweet i medierne, da han under forløbet begyndte at frygte for, at han ville blive stemplet som homofob.
Ifølge Thomas Bigum kan man aldrig føle sig helt sikker på ikke at ende i samme situation som Sebastian Dorset. De sociale medier fungerer som en ventil, hvor vi kan gemme os bag skærmen, og vi behøver ikke længere at skrive læserbreve. Vi gør det, fordi vi kan. Og fordi vi er mennesker, der nogle gange går amok, og det kan vi ikke kontrollere, konstaterer Thomas Bigum og tilføjer:
- Når det så er sagt, er det sådan set bare at vente på, at den næste shitstorm går i gang, hvor en person eller virksomhed har gjort et eller andet forkasteligt i “patient zeroes” øjne. Ingen kan vide sig sikre, selvom man følger den praksis, man altid har haft. Det hjalp i hvert fald ikke Bremerholm Blomster, da de havnede i årets shitstorm.